Siden oktober 2024 har aktivister i DGUB gang i utroligt mange ting. Faktisk for mange til at jeg kan opremse dem alle sammen.

Men her er et udsnit af de mange kampagner: Vi har lavet Grøn-treparts-kampagne, en kampagne om genforhandlingen af Klimaloven og en kampagne med fokus på at få pensionskassen PFA ud af Total Energies.

I august var vi i Norge for at demonstrere i forbindelse med det norske valg sammen med Nordic Climate Justice Coalition.

Og så er Aktivistisk tegnestue, en stor national arbejdsgruppe med fokus på byggestop og byplanlægning, startet op.

Udover kampagnearbejde og demonstrationer, så har vi organiseret os på ny i DGUB. På vores stormøde i november 2024, besluttede vi at oprette 3 lønnede stillinger på 10 timer om ugen. Nu har vi ansat tre dgub'ere til at arbejde med henholdsvis ekstern kommunikation, økonomi og national inkludering. Udover det har vi fået oprettet en Strategisk Tovholdergruppe som er dem, der har mandat til at tage beslutninger på vegne af bevægelsen. De bliver udskiftet hver 6. måned ved et valg.

Der er en masse arbejdsgrupper og projekter i gang på tværs af landet. Ting står sjældent stille i DGUB.